Maurice Merleau-Ponty. Professor og filosof 1908 – 1961:
Sandsynliggjorde at kroppen har sanset og skabt mening, før refleksion finder sted.
Merleau-Ponty lagde vægten på kroppen og den kropslige væren-i-verden som udgangspunkt for erkendelsen af verden, hvilket er et brud med den lange vestlige filosofiske tradition, der tager udgangspunkt i bevidstheden. Ifølge Merleau-Ponty er ‘det kropslige cogito (kropssubjektet) vores grundlæggende eksistensvilkår (kropsligt cogito er et førrefleksivt centrum for tanke og handling. Dette betyder, at kroppen i enhver situation allerede har sanset og skabt mening, før en bevidst refleksion eller tænkning kan finde sted. Den kropslige før-bevidsthed tager på denne måde udgangspunkt i et ‘jeg kan’, frem for det erkendelsesteoretiske princip der fremfører at ”sandheden” skal bestemmes ud fra fornuft og analyse fremfor gennem åbenbaring og erfaring. Kroppen situerer sig før tanken. Ontologisk (læren om det værende) set, eksisterer krop og bevidsthed derfor ikke som to uafhængige størrelser, men er et og samme: krop i verden. Den eneste måde vi kan opleve denne før-bevidste kropslige situering på er gennem en tilbagevenden til fænomenerne: den umiddelbare eller levede erfaring. Kroppen er, ifølge Merleau-Ponty, som et kunstværk, hvis mangfoldighed af mening indbyder til fortolkning.
Kjeld Fredens. Hjerneforsker:
Vi kan lære på tre måder, nemlig gennem oplevelse, handling og ikke mindst forståelse, og de kan kombineres. Nogle foretrækker dog den ene frem for den anden, og en sådan præference kaldes for en læringsstil. Når de spiller sammen taler vi om kreativitet, som er alle uddannelsers højeste mål idet faglighed kun er et middel til kreativitet
abstrakt
perceptuel
motorisk
forståelse
oplevelse
handling
Kunstgreb arbejder bevidst kombineret med alle tre læringsstile for at bringe deltagerne i fuld kreativ tilstand.
Erfaringer:
- Erkendelse: Perception sker før refleksion – dvs. krop før tanke…
- Kroppen er på vej ind i fremtiden – den refleksive bevidsthed er i fortiden…
- Mimik opfattes før ord – synet af den anden krop…
- Man kan beskrive hvad der er på den anden side af en bygning, men når man flytter sin krop derom, vil man i et øjeblik sanse alt – og ikke kun den smule der kan beskrives…
- Kroppen er vores tredje dimension
- Kroppens registrering omsættes ikke nødvendigvis til tanker – instinktivt f.eks. i faresituationer…
- At være fri er der, hvor noget viser sig for kroppen
- Lugte kan bringe os direkte tilbage til tanker om et minde, kroppen husker bevægelser uden tanker
Det er eksempelvis en velkendt erfaring i mange sammenhænge, at misforståelser mellem kolleger, samarbejdspartnere etc. kan mindskes ved at mødes fysisk.
Det skyldes, at kroppen situerer samtalen og dermed skaber rammer, der ideelt set fungerer som en oversættelse af de subjektive synspunkter til en kollektiv fælles forståelsesramme.
I samtalen mærker deltagerne, at det ikke kan betale sig blot at bibeholde et subjektivistisk perspektiv, idet argumentet må gøres muligt at forstå for den anden, hvis det skal have nogen betydning.
Kroppens brug i Kunstgrebs processen:
1. Målrummet, opstilling og dokumentation af hvornår vi vil være i mål:
- Inddragelse af sanseligheden, deltagerne lader kroppen mærke efter hvordan det er at være i mål
2. Værdirummet, skabe fælles retning og opfattelse, klarlægge hvad der styrer:
- Deltagerne mærker betydningerne – og tillader at bruge deres intuitive fornemmelse som understøttende værktøj
3. Frisættelsesrummet, ’park your darlings’:
- Deltagerne mærker frigørelse fra vaner, ’plejer’, kutymer på egen krop – læringens tre måder, abstrakt – perceptuel – motorisk
4. Pauserummet, lukker op for sansning og intuition og skabe tilstedeværelse:
- Deltagerne mærker og rummer stilhed i, og på egen krop, før tanke
5. Idé-rummet, nye ideer udvikles, lege stimulerer hjernes flow, sige ’ja og…’
- Deltagerne bruger kroppens muligheder, alle sanser, alt er i bevægelse
6. Struktur- og kritikerrummet, skaber overblik og giver konstruktiv kritik:
- Deltagerne grupperer i emner, og bruger kroppen til at arbejde med for at få gennemkonstruktiv kritik at skabe endnu flere ideer
7. Valideringsrummet, vurdere ud fra kriterier og vælge:
- Deltagerne vælger ud fra alle tre dimensioner – abstrakt – perceptuel – motorisk – dvs. de bruger ’kroppens fortælling’ (mavefornemmelse…) til at vurdere ideernes egnethed
8. Visualiseringsrummet, synliggøre, prototype:
- Deltagerne bygger f.eks fysisk – i stilhed med forstærket opmærksomhed, sansning og intuition. Deres taktile færdigheder kommer i spil
9. Gennemførelsesrummet, skaber klarhed over hvordan ideerne bliver virkeliggjort:
- Ved at arbejde med gennemførselsfasen f.eks med værktøjet Business Model Canvas stående i lodret model understøttes, udfordres og stimuleres deltagernes kropslige intelligens