Forskning.
Martin Gylling, Ph.d. fra Copenhagen Business School (CBS) har lavet ph.d. afhandling ved CBS, om ”Ledelse af innovation og læring i organisationer” og lavede i den forbindelse rapport om Kunstgreb: ”Kunstgrebinnovatøren i praksis”.
Rapporten bygger på en fænomenologisk* og empirisk tilgang. Martin Gylling har foretaget deltagerobservationer i seks virksomhedsprojekter som er gennemført af Kunstgreb: SKAT, CBSI, Cefal – Center for Arbejdsliv & Læring, Kildevæld Plejehjem, Brüel & Kjær og Coloplast. Meget forskellige typer virksomheder – der alle har benyttet Kunstgrebsmetoden.
Forskningens fokus var på processen: Hvad sker der, i mødet mellem virksomhed og innovatøren fra Kunstgreb, og hvad er det særlige innovatøren gør der er virksomt og skaber brugbar effekt for virksomheden?
Opdeling i produkt- og proceseffekt
Kunstgreb opdeler effekt i to hovedgrupperinger: henholdsvis proces- og produkteffekt. I de fleste afviklede virksomhedsprojekter er proces- og produkteffekten overlappende, simultane effekter der opnåes. I forbindelse med forløbene er spin off effekt en ekstra kulturpåvirkning som samtidig virker teambuildende.
Proceseffekten kan defineres som den læring og påvirkning, virksomheden tager til sig gennem projektet, særligt gennem anvendelsen af Kunstgrebsmetoden.
Produkteffekt kan defineres som den effekt, der er resultatet af udviklingen samt implementeringen af det produkt / de produkter, innovationsprocessen opsætter som mål.
Den umiddelbare effekt i virksomhederne
Forskningsrapporten konkluderer, at Kunstgrebsinnovatørens succes med innovations- og inventionsopgaver i erhvervslivet både blandt de offentlige og private virksomheder beror på, hvorvidt den pågældende innovatørs praktiske intuition og indfølingspraksis tilsammen med læringen fra Kunstgrebsuddannelsen, tages i brug i dette møde. Det er denne kobling, der skaber den helt store effekt.
Når virksomhederne træder ind i samarbejdet med Kunstgreb, og det fokuskrævende procesarbejde fremhæves det i rapporten, at det kræver stor indfølingspraksis fra innovatørens side. Et forberedelsesniveau der kan sammenlignes med musisk sammenspil. Innovatøren skal i mødet bruge af alle kendte kompetencer, kapaciteter, værktøjer og desuden føle sig frem og mærke den anden, de andre i gruppen. Denne indfølingspraksis går forud for et sammenspil; en særlig parathed og udviklet evne for at søge mellemmenneskelige relationer. Den specielle færdighed er særlig i Kunstgreb, og varetages som en del af uddannelsen af innovatørerne.
Forskningsrapporten fremhæver endvidere kroppen som væsentlig i indfølingspraksis og den efterfølgende proces og beskriver det som at:
Kunstgrebinnovatøren bruger sig selv som instrument. Er Kunstgrebinnovatøren i stand til at skabe tid og plads til, at der bliver lyttet til alle nuancer, da kommer stilheden listende. Stilheden skaber klangbund for resonansen i gruppen, og da sættes noget emotionelt i svingning, som flytter alle de medvirkende i en ny retning. Kunstgrebinnovatøren møder sine ”medspillere” lige der, hvor de er, og synes ikke at tænke på, hvor de bør være, og hvor de skal hen. Dette har en anerkendende effekt på medarbejderne, der gør dem nærværende for sig selv og med andre. Der skabes et åbent imødekommende rum – ideelt til udvikling og nytænkning.
I praksis kan det fungere ved, at Kunstgrebinnovatøren allokerer tid og plads til, at der bliver lyttet med hele kroppen, og der bringes stilhed i ”rummet”. Kunstgrebsinnovatøren må gå foran for at facilitere en åbenhed, der kan sætte de tilstedeværendes følelser i svingning. Der skabes resonans i gruppen. Denne bevægelse i en ny retning kan flytte gruppens fokus til en konkret opgaves problemstilling.
